søndag den 3. januar 2010

Ugens historie - uge 53 (og genåbning af min blog!)

Jeg har besluttet at genåbne min blog. Den har ellers været lukket ned de sidste mange måneder, fordi jeg ikke rigtig havde hverken tid eller lyst til at holde den opdateret.

Men nu har jeg lavet et nytårsønske for mig selv - et ønske om at få taget hul på scrapbooking igen, og ikke kun lave kort. Jeg har derfor besluttet, at jeg hver tirsdag (når jeg scrapper med mafiaen) vil lave et layout. Eller rettet en historie.... Et indlæg fra Ali Edwards (læs her) mindede mig nemlig om, hvorfor det var at jeg i sin tid blev fanget af scrapbooking. Det var ikke for at lave noget flot, kreativt eller andet. Nej det var for at fortælle historierne...

Derfor:

Velkommen til ugens historie!



Billedtekst 1:
Skum flyttet fra badekarret og over i håndvasken...

Billedtekst 2:
Badekarrets bund tjekkes grundigt...

Layout tekst:
Lige for tiden kører Max' fantasi i højeste gear. Her til aften ville han ikke gå i karbad før jeg havde fjernet skummet... for hvis nu der gemte sig en haj eller en krokodille nedenunder!!

Ugen op til jul ville han ikke sove i sin egen seng. Han var simpelthen bange for nissen, som jo kommer hos os den 23. december for at spise den risengrød, vi har stillet på loftet.

Han går heller ikke selv på toilet når det er mørkt. Man ved jo aldrig... Og hvis han endelig vover sig derud, så råber han imens noget i stil med "JEG ER IKKE BANGE FOR DIG, DU KAN BARE KOMME AN, JEG KAN NEMLIG KARATE, HU-HAAH...".

Og hans største bekymring lige nu er når han begynder at tabe tænder. For så kommer tandfeen jo om natten...

Vi kan ikke lade være med at grine lidt af ham. Også fordi vi ved at det nok skal gå over. Det gjorde det ihvertfald for Michelle, Marcus og Mikkel da de var på samme alder, og også havde en fantasi i højeste gear!!!

2. januar 2010

7 kommentarer:

Charlotte Ravn sagde ...

Skønt layout med den herligste historie. Hos os var der løver og ulve under sengen, som hver aften skulle jages ud, før muslingen kunne sove.
Det glæder mig utroligt meget, at du har fået din scrappelyst tilbage! Ses på tirsdag :)

Dorit sagde ...

God beslutning, du har taget, så velkommen tilbage i blogland.
Kan godt huske de der fantasier, både fra mine børn og faktisk også fra mig selv: på et tidspunkt tjekkede jeg altid, hvad der var under sengen, ingen jeg lagde mig, troede der kunne være et monster, der var nu aldrig noget farligt, men det kunne man jo ikke vide, før man havde set efter !

Marianne sagde ...

Dejligt at se nyt på bloggen - og skøn journaling. Kunne ikke lade være med at smile et par gange :)

Karin sagde ...

Dejligt LO og dejlig historie ;-)
Ja, den Max... ham får I mange gode oplevelser med.
Dejligt at du er tilbage, og det er da en super fin måde at få begyndt igen. Velkommen tilbage til den virkelige scrapverden ;-))

Anne sagde ...

Dejligt at bloggen er genåbnet!! :) OG ja, mon ikke det går over? Selvom man som voksen nu også kan blive spillet et puds af fantasien (fx, kan en morgenkåbe på en knage ved siden af sengen, godt ligne en meget grum mand, hvis man vågner midt om natten, med front mod morgenkåben..... )

Berit Bilde sagde ...

Dejligt at din blog er genåbnet. Jeg har tit undret mig over at den var lukket, når jeg har villet kigge.

Det er ingen hemmelighed, at jeg af og til leger med at tanken om at gå i gang med scrapbooking, men jeg har nok lidt præstationsangst og den tid jeg så bruger på et LO, går jo fra min kort-tid. Det er svært at nå det hele.

Men hvis målet med at lave et LO er at fortælle en historie, så virker det mere spiseligt for mig, og så bliver jeg ikke så nervøs ved tanken. Nu er det bare spændende, hvor længe jeg kan holde de der LO fra livet ;-D

Gitte sagde ...

Dejligt at se dig blogge igen. Dejligt LO og historie. Min dreng var rædselsslagen for tandbørsten i Karius og Baktus.
haha - det er han så ikke mere (25 år) - men angsten var skam reel nok.