mandag den 3. november 2008

Hvor blev oktober af?

Jeg kan se at det er over en måned siden at jeg har skrevet herinde - helt vildt! Men det er heller ikke meget jeg får scrappet for tiden (læs: jeg får slet ikke scrappet!).

Heldigvis har jeg mine tirsdage med Mafiaen - det er mit lille åndehul i en travl hverdag :-) Men når mit hoved er fyldt op af så mange ting (læs: arbejde) så er der slet ikke plads til kreativiteten. Normalt er det de små, finurlige hverdagshistorier som sætter mig igang med et layout, men historierne kommer bare ikke frem for tiden.

Så hvad gør jeg så? Jo jeg laver selvfølgelig nogle kort!!!

Nu er der så bare slet ikke så meget "selvfølgeligt" over mig og kort, for jeg har stort set aldrig lavet kort før, så det er en stor ting for mig at prøve. Samtidig så scrapper jeg jo sammen med nogle af de bedste kort-magere i DK, så det er jo noget af et niveau man skal (forsøge at) leve op til!!!

Her kan I se hvad jeg har lavet af kort. Det er ikke mange og jeg er (helt klart) stadig på øve-stadiet....
















Nu mangler jeg så bare at blive inviteret til 6 fester - eller alternativt finde 6 personer der vil have mine kort, ha-ha!!!!!!