mandag den 25. februar 2008

Gave-idé

Jeg har nu 2 gange givet et scrap-album i gave. Èn gang til et bryllup og én gang til et kobberbryllup.

Det kan være svært at lave et album til andre. For hvordan gør man det personligt, når det ikke er ens egen fest, man skal lave det om?

Og her er så min idé: Jeg har gjort albummet personligt ved begge gange at inkludere hilsner til værtsparret, skrevet af deres gæster...

Jeg gjorde det på den måde, at jeg inden festen gjorde en blok klar. På forsiden skrev jeg en besked til gæsterne, hvor jeg bad dem skrive en hilsen til værtsparret.

Jeg havde så også gjort en side klar til hver gæst (dvs. til hvert par). Det kunne jeg gøre fordi jeg til begge fester havde lavet både bordkort og bordplan, så jeg vidste hvem der kom og hvor de skulle sidde :-) Blokken gik så rundt til alle gæster under middagen.

På denne side er der et billede af kobberbrude-parret sammen med forsiden fra min blok:




Her er et eksempel på en side - det er den hilsen Morten & jeg har skrevet. Overse venligst stavefejl osv - jeg var én af de sidste der skrev en hilsen, så det var sent (og efter mange glas rødvin)!!!! PS: Festen var en 80'er fest, derfor denne tøj- og hårstil!!!

Der er en tilsvarende side i albummet for hvert par, der var med til festen.

De øvrige sider i albummet indeholder billeder fra festen. Disse sider er holdt meget enkelt. Det var vigtigt for mig fordi jeg gerne ville give albummet kort tid efter festen (det var en del af min gave til dem). Nogle af siderne har derfor en lille smule pynt - andre indeholder udelukkende billeder som f.eks. den her:


Hele albummet er lavet i 8 x 8 "


Det var hermed en idé til den næste fest hvor du gerne vil give en personlig gave. Den vækker ihvertfald glæde :-)

4 kommentarer:

Annika sagde ...

Hvor er det dog en genial ide - den kan virkelig bruges :)

*stjæle stjæle* ;)

Susanne Meltesen sagde ...

Ja - det er virkelig et lækkert album. Har læst nogle af hilsnerne, og det er jo guld at give som gave. Go' idé, Marianne...

Linda sagde ...

Det er da en knald hamrene god ide' De må da blive super glade for det.

Anonym sagde ...

Vildt god ide.