søndag den 12. august 2007

Mormors ord

Da min Mormor døde for efterhånden mange år siden arvede jeg bl.a. ca. 15 Agatha Christie romaner.

Bøgerne var slidte og slet ikke kønne at kigge på. Men jeg var og er alligevel meget glad for dem.

Dels fordi jeg godt kan lide krimier. Dels fordi min Mormor i flere af dem har skrevet nogle ord. Typisk om hvor/hvornår hun har købt bogen og hvornår hun har læst den. I nogle har hun også skrevet hendes vurdering af bogen.

Især er jeg vild med hendes ord i den her bog:


Jeg er nemlig født i april 1972 - på Rigshospitalet. Min Mormor og Morfar boede på det tidspunkt i den modsatte ende af landet, så at min Mormor i maj 1972 har købt den her bog i Magasin, ja det kan næsten kun betyde at hun har købt bogen i forbindelse med et barselsbesøg hos mine forældre/mig.

I juni 1979 har hun så læst bogen og givet den karakteren MG+. Hvilket så vidt jeg ved svarer til et 10-tal på det der nu er den gamle karakterskala. Altså en rimelig god bog efter hendes mening.

Det er da sejt at så få ord skrevet af min mormor for så længe siden kan fortælle så meget nu!!!

2 kommentarer:

Ragna sagde ...

Har mange bøger med hilsner fra giveren, men tror bestemt også, jeg vil tage denne ide op - utroligt at så få ord kan have så stor betydning.

charlotte sagde ...

Synes faktisk at din mormors ide med at give en lille "kritik" af bogen er god. Måske jeg skulle huske at gøre det i mine bøger! Jeg har skrevet navn i alle mine mange bøger, men har desværre ikke skrevet hvornår jeg købte dem.

Ja, utroligt at så få ord fra din mormor kan have så stor betydning i dag.

Dette var et hyggeligt lille blog-indlæg :-)