onsdag den 15. august 2007

Konkurrence-regler!

Hvad

  • Jeg skriver et ord her på min blog
  • Du skal nu lave et værk hvor du bruger ordet som inspiration. Dit værk kan være et layout, et mini-album, et kort eller... du bestemmer
  • Dit værk må både være almindeligt og digitalt

Ordet

  • Du må bruge ordet som det er - eller du må ændre det. Hvis f.eks. ordet er IGEN så må du enten bruge det som det er. Eller ændre det til f.eks. InGEN eller IGENnem. Det trækker hverken fra eller lægger til i bedømmelsen hvis du ændrer ordet - det er bare en mulighed
  • Hvis ordet har flere betydninger vælger du selv hvilken betydning det skal have i dit værk

Upload

  • Dit værk skal ikke uploades her på min blog
  • Du skal istedet lægge det lige hvor du vil på internettet (f.eks. på din egen blog eller i et galleri). Læg så en kommentar til mig herinde hvor du skriver linket til, hvor jeg kan se det
  • Det betyder selvfølgelig også at det gerne må ligge andre steder mens konkurrencen løber...

Deadline

  • Deadline bliver offentliggjort sammen med ordet

Ekstra

  • Jeg lægger en kommentar til alle værker. Det gør jeg umiddelbart efter deadline

Hvem vinder

  • Jeg bestemmer vinderen! Det er altså ene og alene min subjektive vurdering der tæller!!!
  • Til gengæld lover jeg at jeg med ORD vil fortælle, hvorfor jeg har kåret den pågældende som vinder :-)
  • Jeg kan allerede på forhånd afsløre, at jeg (nok ikke overraskende) især lægger vægt på historien du fortæller. Om den så er kort, lang, sjov, spændende, anderledes, overraskende, tankevækkende, sørgelig - eller noget helt andet...


Gevinst?

  • Ja, der er selvfølgelig "en bette ting" til vinderen :-)

Det var vist detaljerne om konkurrencen. Hvis I har spørgsmål, så kom endelig med dem.

9 kommentarer:

Betina Olesen sagde ...

Hold da op, der er nogen der tidligt oppe og igang ;-)

Først vil jeg lige sige tillykke med din blog, og velkommen til blogland. Det bliver/er spændende at følge din blog som er så meget anderledes.

For det andet, synes jag at det lyder spændende med din konkurrence, glæder mig til at se hvad udfordringen bliver.

Og for det tredje, så skal du ikke sige aderrrrrrrr til min budding, ikke før du selv har smagt det :-) :-) :-)

Hygge fra Betina

Unknown sagde ...

Ihhh, hvor spændende..... Glæder mig til at se ORDET !

Charlotte sagde ...

GLÆDER MIG HELT VILDT!!!! Det er jo ligesom ovre på OLW bloggen. Supert initiativ!! Dejligt med sådan en blog på dansk også!

Jeg skal arbejde til sent i dag og i aften skal jeg til forældremøde i ynste søns klasse. Men jeg glæder mig til kl. 21.30 for så er jeg hjemme og så kan jeg se ORDET du vælger! :-)

God dag til dig!

Anonym sagde ...

Rigtig god ide Mh72. Glæder mig til at se ordet, og håber jeg får en ide, så jeg kan deltage.

Kirsten Gro sagde ...

YES!!! Glæder mig til "ordet som forløser" :-)

Else Slipsager Petersen sagde ...

Ved godt at jeg er lidt sent på den, men sikke en lækker blog du har lavet. og en fin udfordring.

Du er min store inspirationskilde når det kommer til at få historierne med på mine LO. Før jeg stødte ind i dig var der ikke ret meget tekst på mine LO.

Anonym sagde ...

Det er bare alletiders sjove udfordring og jeg er også gået i tænkeboks...men er det egentlig ikke tit sådan, at ideerne kommer af sig selv, når man sidder med alle scrapsagerne og billederne fremme !? Jeg er i al fald KLAR !

MULTISCRAP sagde ...

1000 tak fordi du slår et slag for det danske sprog. I alle mine begynder scrapklasser har jeg altid lagt stor vægt på at mine "studenter" skulle tage 5 min. til at tænke over: hvor, hvornår, hvorfor, hvordan, hvorhenne mm. For uden tekst på et LO går de gode historier bag billederne hurtigt i glemmebogen. Jeg glæder mig til at følge med i din blog og lade mig inspirere og måske når tiden tillader det og inspirationen overmander mig deltage "i et ord eller to".

"Fordi livet leves her og nu og huskes bedst i scrapbøgerne" !!

Aftenhilsen fra Iben

Anonym sagde ...

http://bp0.blogger.com/_-Bjs4EfTAbk/Rt6TUAG8eeI/AAAAAAAAAGM/T8qaVV89PdA/s1600-h/P1010002.JPG
Gad vide om det var sådan du mente, at jeg skulle "gi'" dig mit bud til udfordringen ? Og har jeg lagt det det rigtige sted ?
Ellers må du lige sende mig en besked...jeg er ikke nogen ørn ud i it :O)