fredag den 10. august 2007

Ventetid

Ventetiden til 15. august (se tidligere indlæg) har fået mig til at tænke på et digt jeg skrev, da jeg var 14.

Jeg skrev digtet i Kastrup Lufthavn mens jeg ventede på at skulle flyve til USA. Digtet er ikke noget større værk (tværtimod *LOL*), men det er et digt som selv nu så mange år efter bringer mig tilbage til den dag, hvor jeg sad i lufthavnen og ventede.

Det var første gang jeg skulle rejse til USA uden at mine forældre var med, og jeg husker tydeligt, at jeg ikke var nervøs. Selvfølgelig ville jeg klare det! Jeg var 14 - og udødelig!!!

Når jeg læser digtet i dag griner jeg lidt af den 14-årige piges store ord (og manglende lyriske evner!). Men digtet gør mig også glad fordi det minder mig om mine følelser den dag - og om den dejlige tur, jeg havde til USA.

Se - det er hvad ord kan gøre... selv mere end 20 år efter de er skrevet!

2 kommentarer:

Charlotte Ravn sagde ...

Hvor er det sødt og så godt at du har gemt det! Jeg sidder lige og bliver helt ked af, at alle mine hæfter med digte, udklip og små dagbogs notater, fra da jeg var i samme alder, er forsvundet under en flytning....de ville have været så sjove at ha' i dag :(

Charlotte sagde ...

Jeg selv skrev tonsvis af digte i mine unge dage (dvs. teenage-årene især). Jeg var noget så dramatisk - og alt drejede sig om ulykkelig kærlighed og i den dur'! He He! Desværre har jeg ikke mine digte længere - de blev glemt da jeg flyttede fra en tidligere kæreste - og han har jo sikkert brændt det nu! ØV!

Men sjovt, at du har fundet det lille digt fra dengang du rejste til USA.