lørdag den 1. marts 2008

Ønsker du en udfordring? RAK kan vindes...


Som mange af jer følger jeg med i flere forskellige blogs. Èn af dem er Jody Ferlaaks. I dag handlede Jodys indlæg om at gøre marts til en måned, hvor man gør noget for andre. Og hun havde en hel speciel 1. udfordring...

Nemlig at kigge på hendes veninde Wilnas blog - og følge Wilnas opfordring om at sende et kort til Lois - kvinde, mor til 4 og 40 år - som er meget syg og ifølge lægerne ikke har langt igen.

Og hvad får man så ud af at sende et kort til en hel fremmed kvinde? Ja selvfølgelig får man først og fremmest glæden ved at glæde en anden person. En fremmed kvinde, ja. Men jeg tror godt at vi alle kan sætte os ind i hvad en ting som denne kan betyde for hende - ved at tænke på, hvad det ville betyde for os selv, hvis vi var i samme situation.

Derudover så er der mulighed for at vinde en RAK. Wilna har fået sponseret en masse ting og alt dette vil en heldig "kort-sender" få tilsendt efter 20. marts (som er den dato dit kort senest skal ankomme til Canada).

Jeg laver normalt ikke kort men jeg vil gøre det denne gang. Og jeg vil sende det til Canada og have det godt med at vide at jeg glæder en kvinde, der om nogen har brug for det.

Er der andre der er med på udfordringen? Tryk her hvis du vil se hvad du skal gøre for at være med. Hvis du har brug for hjælp til at få det engelske oversat så send mig en mail.

3 kommentarer:

Charlotte Ravn sagde ...

Jeg vil se dit kort inden du sender det!!

Anonym sagde ...

Hi - and thanks so much for visiting my blog - I love the card you have made - very beautiful :)

Betina Olesen sagde ...

Hvor er det en smuk tanke, den opfordring tror jeg at jeg vil tage til mig.

Hygge fra Betina