søndag den 30. marts 2008

Nye albums

Nogen gange er det de små ting i livet der kan gøre én glad. Lige for tiden gør det mig rigtig glad at gå forbi reolen og se alle mine nye albums. 7 stk har jeg lige købt herfra - og det betyder at jeg nu har i alt 10 albums (de 9 af dem er på billedet her) til 12x12 layouts.

Mig som ellers sværger til sort har nu albums i alle mulige farver. Dels fordi børnene selv har bestemt farven på deres personlige album, dels fordi JEG valgte at der skulle lidt kulør på.... dem som kender mig vil vide, at det er meget grænseoverskridende for mig at gå fra det sorte :-)


Det bedste er næsten at mine børn nu har hvert deres album. Heri er de layouts som kun handler om dem. Det er rigtig dejligt for dem at bladre i sit eget album - og for mig betyder det et større overblik over hvad jeg har scrappet om/til dem. Og overblik og orden er for mig lig med lyst til at scrappe endnu mere!!!

Udover de 4 albums til børnene så bestilte jeg 3 stk. American Crafts Modern Album 12x12 D-Ring . Her viser jeg det røde, men derudover har jeg også fået et med brun ryg og et med blå ryg:

Albummet er som et ringbind - og det er lige præcis det geniale. Det ér altså et smart og nemt system at håndtere i det daglige!!!

Albummet har 3 ringe og det kan være en ulempe. Jeg har et lignende album som har 4 ringe, og der er lidt mere stabilitet i siderne. Meeen - jeg synes nu det er til at leve med de 3 ringe!

Og så den helt klare fordel: Albummet koster 17,5 euro. Det svarer til lige godt 130 kr. - og dét er altså en super god pris! Og fordi det er indkøbt i Tyskland er der ingen risiko for ekstra told...

For de penge er det selvfølgelig ikke læder man får - men derimod et album lavet af... ja vel nærmest tykt chipboard. Fordelen ved det er at albummet ligefrem indbyder til at få noget smukt papir på sig (det bliver et senere projekt!)

Engang vil jeg gerne have en stak læder album - meeen det bliver vist ikke foreløbigt, for jeg bliver så nærig hver gang jeg ser prisen på dem! Indtil da så vil jeg fortsætte med at glæde mig over mit nye indkøb....

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

FEDT at du synes de er fede! Jeg har nemlig også bestilt efter dit blog indlæg om dem :) Passer layoutsene ned i lommerne som fod i hose? Glæder mig til at modtage mine :)

Anne Thormose sagde ...

Lækkert at få styr på alle sine layouts - jeg er ved at have styr på hele 2007 (mangler kun december!), og SÅ skal der også købes album. Satser på, at hvert år, skal have sin farve.
Og med hensyn til D-ring-albummet af chipboard, ja, så kan det nu købes hos Paperfarm til 129,-, så du behøver ikke helt til det store udland. ;o)

Netti sagde ...

Åhh hvor er de albums lækre. jeg har allerede gemt den hjemmeside for jeg har ledt og ledt efter albums med d-ringe. Super tak for det,

Sarah sagde ...

super flotte albums. og så fine de er der på hylden.
Hav en god dag.

Charlotte Ravn sagde ...

De er bare så lækre de albums! Sikke en orden du nu får på dine layouts!

Cecilie @ ancema.dk sagde ...

Det er dejligt med nye albums og jeg holder også af dem fra AC. Men jeg er tilgengæld ikke ret vild med at sætte layouts ind i albums... Kender du det?